Verdens største falk på besøg i Vejlerne

Annonce
Pakketilbud: Watery tilbehør til isbad

Watery.dk

Pakketilbud: Watery tilbehør til isbad

Den Ultimative Tilbehørspakke til Dit Isbad Opgrader din isbadsrutine og få det optimale ud af din restitution med vores samlede tilbehørspakke. Vi har sammensat de fire mest uundværlige redskaber, der sikrer dig koldt vand, høj hygiejne, fuld kontrol o

189.95,-
Jagtfalk
En sjælden grønlandsk jagtfalk gæster Nordvestjylland. Jagtfalken er verdens største falkeart og større end en duehøg. Arkivfoto: NPD, Dreamstime.com.

Sjælden Grønlandsfalk gæster fuglereservatet Vejlerne i Nordvestjylland.

De seneste dage er fuglefolk og feriegæster i højere grad end normalt valfartet til naturreservatet Vejlerne i Nordvestjylland. Årsagen er at verdens største falk – jagtfalken (Falco rusticolus) i de seneste dage har ladet sig skue ud over reservatet. Endda i umiddelbar nærhed af Vejlernes naturcenter, hvor besøgende har haft gode observationsmuligheder.

Jagtfalken er en nordlig art, der yngler i Alaska og det nordlige Canada, på Grønland og Island, i det nordlige Skandinavien, Rusland og Sibirien. Den holder normalt til på tundraen og i fjeldet, hvor den gerne anlægger sin rede på stejle, utilgængelige klippesider.
Omend det er fåtalligt så trækker enkelte jagtfalke hvert eller hvert andet år henover Danmark.

Annonce

Fangenskabsfugl, der er stukket af?
Det særlige ved denne falk er dog at ornitologerne mener at det denne gang er en grønlandsk udgave af jagtfalken – en såkaldt grønlandsfalk. Det har fået ornitologerne til at spekulere på om der er tale om en undsluppet fugl. Jagtfalken på Vejlerne ser dog ikke ud til hverken at være ringmærket eller bære læderstropper som det ofte er tilfældet når der er tale om falkonerfalke. I falkonerkredse regnes grønlandsfalken som yderst kostbar. I nogle arabiske lande som f.eks. Qatar kan de dyre falke koste over halvanden million kroner.
I det næsten 6000 hektar store fuglereservat på Vejlerne er grønlandsfalken dog en fri fugl. Uden selv at vide af den postyr som den skaber, optræder den altså i øjeblikket i reservatets gæstebog over sjældne arter. For tiden bl.a. sammen med en Stribet ryle (Calidris melanotos), der normalt foretrækker de arktiske egne ligesom jagtfalken.
/MR

Kilde: dof.dk, Dr.dk.

Annonce

Ugens mest læste

Lignende artikler i samme kategori

- ANNONCE -

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur