Stinksvampen, der ligner en penis og lugter af ådsel.

Annonce
Oyo Mushroom Folding Knife, foldekniv, beige

AktivVinter.dk

Oyo Mushroom Folding Knife, foldekniv, beige

80.00,-

Som oftest kan man lugte stinksvampen før den syner i skovbunden. Den lugter fælt, men det er netop meningen for stinksvampen.

Det begynder med et kuglelignende æg – et såkaldt hekseæg!

Phallus impudicus – uanstændigt kønslem

Nogle gange kan man være heldig at finde stinksvampen i sit tidligste stadie, hvor den blot er en kugle, der lige akkurat bryder overfladen. Det ligner faktisk et æg og kaldes meget passende for et “hekseæg”. Hekseriet består i at ægget forbavsende hurtigt kan forvandle sig til en penis-lignende svamp, der rejser sig op af skovbunden. På latin kaldes stinksvampen for Phallus impudicus, hvilket betyder noget i retning af “uanstændigt kønslem”. Svampens folkelige navn er “præstepik” eller værre endnu; “Provstindens trøst”.

Derfor stinker stinksvampen!

Stinksvampen stinker – som navnet antyder. Det er helt bevidst fra svampens side! Lugten tiltrækker nemlig fluer som var det en nylagt kolort – og fluerne hjælper til at sprede svampens sporer, hvilket er hele svampens pointe med at lugte.

Annonce
I løbet af få timer kan hekseægget forvandle sig til denne fallos-lignende svamp, der stinker fælt af ådsel.

Finder du et hekseæg kan det faktisk spises. Du kan eventuelt også prøve at anbringe “ægget” i et glas og se svampens forvandling. Et godt råd er dog at bevare glasset udendørs eller i det mindste under låg, da lugten mildest talt ikke er rar.  
Stinksvampen optræder typisk fra højsommeren til langt ind i oktober. Den kan findes både i nåleskov og løvskove.

Her har vi anbragt et hekseæg i et glas…
Næste morgen blev vi mødt af dette syn – Phallus impudicus i sin fulde pragt.
Kilder: fugleognatur.dk, naturvejleder.dk, vestrehus.dk

Annonce

Ugens mest læste

Annonce
Herbertz Mushroom Knife Svampekniv Svampeknive

Friluftslageret

Herbertz Mushroom Knife Svampekniv Svampeknive

Tyske Herbertz fremstiller selvfølgelig også en både praktisk og funktionel foldekniv til den ambitiøse svampejæger!Med den indbyggede børste og den rillede overside på klingen for et præcist cut og et godt greb, snittes og rengøres svampene umiddelbart p

189.00,-
Tip: Er du gået glip af vores artikler i det store Cyber Space? Tilføj nemt Naturmagasinet som foretrukne kilde til natur og friluftsliv på Google Danmarks natur på Google Formidling af Danmarks natur siden 2003 💚

Lignende artikler i samme kategori

- ANNONCE -

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur