Som oftest kan man lugte stinksvampen før den syner i skovbunden. Den lugter fælt, men det er netop meningen for stinksvampen.

Phallus impudicus – uanstændigt kønslem
Nogle gange kan man være heldig at finde stinksvampen i sit tidligste stadie, hvor den blot er en kugle, der lige akkurat bryder overfladen. Det ligner faktisk et æg og kaldes meget passende for et “hekseæg”. Hekseriet består i at ægget forbavsende hurtigt kan forvandle sig til en penis-lignende svamp, der rejser sig op af skovbunden. På latin kaldes stinksvampen for Phallus impudicus, hvilket betyder noget i retning af “uanstændigt kønslem”. Svampens folkelige navn er “præstepik” eller værre endnu; “Provstindens trøst”.
Derfor stinker stinksvampen!
Stinksvampen stinker – som navnet antyder. Det er helt bevidst fra svampens side! Lugten tiltrækker nemlig fluer som var det en nylagt kolort – og fluerne hjælper til at sprede svampens sporer, hvilket er hele svampens pointe med at lugte.
Annonce
Light-pakke til backpacking
Backpackerlife.dk
479.00,-
Finder du et hekseæg kan det faktisk spises. Du kan eventuelt også prøve at anbringe “ægget” i et glas og se svampens forvandling. Et godt råd er dog at bevare glasset udendørs eller i det mindste under låg, da lugten mildest talt ikke er rar.
Stinksvampen optræder typisk fra højsommeren til langt ind i oktober. Den kan findes både i nåleskov og løvskove.


Kilder: fugleognatur.dk, naturvejleder.dk, vestrehus.dk
Annonce
Essentials-pakke til backpacking
Backpackerlife.dk
1299.00,-











