Vi tænker næppe over det når vi krydser klitterne på vej til stranden i den bedste danske sommertid. Netop i disse sandede klitter finder vi en spændende lille øgle – markfirbenet.

Danmarks største firben
På engelsk kaldes den “sand lizard” – sandfirben, hvilket faktisk er et bedre navn end det danske.
Markfirbenet er vores største firben – og den eneste danske art, der lægger æg. De fleste af os bemærker kun firben når de iler væk for vores fødder når vi kommer gående. Ofte ser vi dem kun i korte glimt. I yngletiden får markfirben-hannen en flot, grøn farve – og man må kigge en ekstra gang, hvis man møder en solbadende han i klitterne. I udlandet er der fundet eksemplarer af markfirben, der måler over 27 cm. I Norden er de største eksemplarer målt til knap 23 cm.
Annonce'Kristian på sporet af dyrenes rekorder' - Kristian Gintberg - Bog
Saxo
179.95,-Lægger æg i sandet

Markfirbenet findes over store dele af landet, men mest udbredt ved kysterne og på lysåbne klitheder. Markfirbenet er tilknyttet den lysåbne natur – gerne hvor jorden er tør og sandet. Her lægger markfirben-hunnen sine æg i løbet af juni. Æggene lægges ofte om natten i en lille, ca. 5-10 cm dyb hule som hun selv har gravet i sandet. Hulen lukkes grundigt til efter æglægningen, så der er ingen synlige tegn på de 6-12 æg, der ligger skjult under sandet.

Herefter er det bare at håbe på en varm, solrig sommer, så æggene kan klækkes i løbet af august-september. I kolde somre risikerer æggene aldrig at klække!
Annonce'Star Wars - Eventyr i det vilde rum 1: Fælden' - Star Wars - Bog
Saxo
129.95,-Markfirbenet er fredet som vores øvrige krybdyr. Fredningen gælder også æggene.
Læs mere om markfirbenet.
Annonce'Forskel' - Maggie Kempinska - Bog
Saxo
114.95,-Kilder: Miljøstyrelsen/mst.dk, Nordens padder og krybdyr/Kåre Fog m.fl



Formidling af Danmarks natur siden 2003 💚 


