Øgleæg i sandet nær de danske strande

Annonce
Outdoor/shelter pakke - Pro - Inkl rygsæk

Backpackerlife.dk

Outdoor/shelter pakke - Pro - Inkl rygsæk

Outdoor / shelter pakken indeholder det mest nødvendige til din outdoor- og sheltertur. Du kan desuden vælge at inkludere en vandrerygsæk i pakken. Skal du sove i telt på turen, kan du desuden tilkøbe et telt til pakken. Outdoor/shelter pakken indeholder

1499.00,-

Vi tænker næppe over det når vi krydser klitterne på vej til stranden i den bedste danske sommertid. Netop i disse sandede klitter finder vi en spændende lille øgle – markfirbenet.

I Danmark er markfirbenet mest udbredt tæt ved kysterne og man kan møde den i de sandede klitter.

Danmarks største firben

På engelsk kaldes den “sand lizard” – sandfirben, hvilket faktisk er et bedre navn end det danske.

Markfirbenet er vores største firben – og den eneste danske art, der lægger æg. De fleste af os bemærker kun firben når de iler væk for vores fødder når vi kommer gående. Ofte ser vi dem kun i korte glimt. I yngletiden får markfirben-hannen en flot, grøn farve – og man må kigge en ekstra gang, hvis man møder en solbadende han i klitterne. I udlandet er der fundet eksemplarer af markfirben, der måler over 27 cm. I Norden er de største eksemplarer målt til knap 23 cm.

Annonce

Lægger æg i sandet

Hunnen graver en lille hule, hvor hun lægger hendes æg om natten. Efterfølgende dækker hun hulen til, så æggene ligger godt gemt.

Markfirbenet findes over store dele af landet, men mest udbredt ved kysterne og på lysåbne klitheder. Markfirbenet er tilknyttet den lysåbne natur – gerne hvor jorden er tør og sandet. Her lægger markfirben-hunnen sine æg i løbet af juni. Æggene lægges ofte om natten i en lille, ca. 5-10 cm dyb hule som hun selv har gravet i sandet. Hulen lukkes grundigt til efter æglægningen, så der er ingen synlige tegn på de 6-12 æg, der ligger skjult under sandet.

Æg fra markfirben. Ligesom den voksne øgle er æggene fredet. Man finder dem kun tilfældigt – ofte ved et uheld, hvor der graves og leges i klitterne. Foto: Mykola Ivashchenko, Dreamstime.com.

Herefter er det bare at håbe på en varm, solrig sommer, så æggene kan klækkes i løbet af august-september. I kolde somre risikerer æggene aldrig at klække!

Annonce

Markfirbenet er fredet som vores øvrige krybdyr. Fredningen gælder også æggene.

Læs mere om markfirbenet.

Annonce

Kilder: Miljøstyrelsen/mst.dk, Nordens padder og krybdyr/Kåre Fog m.fl

Ugens mest læste

Lignende artikler i samme kategori

- ANNONCE -

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur