Hvorfor ruller rosernes blade sig sammen?

- og hvad hjælper mod fænomenet?

Annonce

Rosenbladhvepsens larver får rosens blade til at rulle sig sammen.

En læser har bemærket at bladene på nogle af havens roser er rullet sammen som små cigarer – og spørger i en mail, hvad det skyldes?
Det er efter alt at dømme lille rosenbladhveps (Blennocampa phyllocolpa), der er på spil. Denne lille, uskyldigt udseende hveps lægger sine æg i rosenbladene. Larverne udskiller vækstregulerende stoffer (ofte kaldet auxin-lignende stoffer). Disse stoffer forstyrrer bladets normale vækstmønster og får det til at rulle sig sammen som en beskyttende “cigar”.

Ganske smart for larven, der kan leve beskyttet inde i sin madpakke. Jeg gør normalt ikke noget ved “cigarbladene” – og roserne klarer sig ofte fint alligevel. Jeg oplever det næsten hvert år i min egen have.

Rosenbladhvepsens larve udskiller kemisk stof, der får bladene til at rulle sig sammen. Foto: Niels Lisborg.

Angrebet ses typisk primo juni, men kan forekomme hele sommeren. Heldigvis findes der en naturlig løsning, der også kommer fra haven: svirrefluerne!

Svirrefluer: Havens hemmelige superhelte

Svirrefluer (familien Syrphidae) er ikke bare smukke, gule og sorte fluer, der svæver som kolibrier over blomsterbedene. Deres larver er grådige rovdyr, der aktivt jager og æder bladhvepslarver, bladlus og andre skadedyr. Det gør dem til en god allieret i den biologiske bekæmpelse af skadedyr i haven. De voksne svirrefluer er kendte for det smarte trick at ligne en bi eller hveps (fænomenet kalds mimicry), men svirrefluer stikker ikke og er ganske harmløse.

Svirreflue på blomster af skvalderkål. Foto: Niels Lisborg.

Naturlig balance i haven

At tiltrække svirrefluer er en bæredygtig og effektiv måde at holde skadedyr som lille rosenbladhveps nede. Ved at skabe de rette betingelser for disse nyttige insekter, kan du reducere behovet for kemiske midler og samtidig fremme biodiversiteten i din have.
Forskellige blomster og skærmplanter som fennikel er et hit hos svirrefluerne.

- Annonce -

Ugens mest læste

Annonce
Tip: Er du gået glip af vores artikler i det store Cyber Space? Tilføj nemt Naturmagasinet som foretrukne kilde til natur og friluftsliv på Google Danmarks natur på Google Formidling af Danmarks natur siden 2003 💚

Lignende artikler i samme kategori

- ANNONCE -

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur

- ANNONCE -