Frøernes forår – lær paddernes kvækken

Annonce
Hawk Pro-force - Bivi shelter bag - Grøn

Backpackerlife.dk

Hawk Pro-force - Bivi shelter bag - Grøn

Hawk er en hårdfør, letvægtig, vandtæt og åndbar bivi bag fra skotske Highlander. Kommer med integreret myggenet. En bivi bag er bivuak, som er et kombineret telt og sovepose i ét kompakt design. Dette er smart hvis du er på overlevelsestur, vandretur, fi

649.00,-

Der er forår i luften. Lærken synger og de første citronsommerfugle flyver. Nu vågner padderne og begiver sig mod vandhullerne

Butsnudet frøer har en knurrende kvækken. Denne art er Danmarks almindeligste frø. Foto: Rudmer Zwerver/Dreamstime.com

Hør Butsnudet frø

Lydoptagelse af Butsnudet frø/Benboncan, Freesound.org.

De tykhudede, vortede skrubtudser er nogle af de første padder, der når frem til vandhullerne. Yk-yk-yk, kvækker tudserne. Dernæst kommer de butsnudede frøer, snart efterfulgt at de spidssnudede frøer, der gerne ser at vandet er en anelse varmere. Nogle af frøerne har faktisk været der hele tiden, idet de har overvintret på bunden af vandhullet, hvor de har trukket vejret gennem huden.

Hør skrubtudsen

Lydoptagelse af Skrubtudse/Raimund Specht, Avisoft Bioacoustics
Skrubtudserne er nogle af de første, der når frem til vandhullet. Tudserne har tykkere, vortet hud end frøerne. Foto: Jdmfoto/Dreamstime.com.

Hvor skrubtudserne lægger fine, lange ægsnore, der næsten minder om en halskæde, så lægger frøerne æg i geleagtige klumper.

På gode forårsdage kan vandhullet være fyldt af frøer, hvor man kan høre hannerne kvække for at lokke hunnerne. De brune frøer, butsnudet frø og spidssnudet frø, ligner meget hinanden, men deres stemmer er vidt forskellige. Butsnudet frø har en knurrende-agtig kvækken, hvor spidssnudet frø lyder som små luftbobler, der lukkes ud af en flaske under vand: blup-blup-blup.

Annonce
Et kvækkekor af spidssnudet frøer har samlet sig ved vandhullet. Foto: Pisotckii/Dreamstime.com

Hør spidssnudet frø

Lydoptagelse af Spidssnudet frø/Raimund Specht, Avisoft Bioacoustics

Frøerne kan være sky og træder man ud til kanten af et vandhul, dykker frøerne gerne hurtigt under vand – og al kvækken forstummer. Giver man sig god tid og sætter sig stille ned ved bredden, varer det sjældent længe før de første frøer dukker op til overfladen igen – og lidt efter lidt kan man være vidne til frøernes forårskor. En rigtig fin naturoplevelse!

Frøernes æg lægges gerne på det helt lave vand. Her er vandet lunere, hvilket hjælper paddernes æg til at udvikle sig til haletudser. Af samme grund er det vigtigt at gode paddesøer har svagt skrånende bredder og god soltilgang uden høje, skyggende træer.

Læs mere om Danmarks padder

Annonce

Forsidefoto: Michal Fuglevic/Dreamstime.com.

Annonce

Ugens mest læste

Annonce
Jakke til kvinder - Kerrera - Grøn

Backpackerlife.dk

Jakke til kvinder - Kerrera - Grøn

Jakke til kvinder i modellen Kerrera fra skotske Highlander. Denne jakke er lavet i det vandtætte og åndbare materiale Ab-Tex, som sikrer dig høj komfort. Jakken kommer med fuldt vandtætte syninger, en fuld længde lynlås på fronten, som er med den såkaldt

495.00,-
Tip: Er du gået glip af vores artikler i det store Cyber Space? Tilføj nemt Naturmagasinet som foretrukne kilde til natur og friluftsliv på Google Danmarks natur på Google Formidling af Danmarks natur siden 2003 💚

Lignende artikler i samme kategori

- ANNONCE -

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur