Blåhalsen har indtaget den jyske halvø

Hør blåhalsens kønne sang.

Annonce
Småbladet lind - Tilia cordata 175-200 cm

PlanteCenterFyn.dk

Småbladet lind - Tilia cordata 175-200 cm

Om sommeren, i juni og juli, prydes træet af små, gulhvide blomster, som ikke kun er smukke, men også udsender en behagelig og sød duft, der tiltrækker et væld af bier, sommerfugle og andre bestøvere. Dette gør Småbladet Lind til en vigtig ressource for b

849.00,-
Blåhalsen er en ret ny ynglefugl, der har indtaget Danmark fra syd.
Blåhalsen er en ret ny ynglefugl, der har indtaget Danmark fra syd. Foto: Sander Meertins, Dreamstime.

De fleste kender en rødhals, men i de senere år er den danske natur også blevet beriget med en blåhals. Den sydlige blåhals har for alvor indtaget den jyske halvø.

I slægt med nattergalen
Blåhalsen er en smuk og velsyngende sangfugl, der deler slægtsnavn med nattergalen. Og synge kan den! Ikke så højt og kraftigt som nattergalen, men med fine, indledende høje toner, gerne efterfuldt af en pludrende symfoni med gentagne indslag og gerne med lånte kompositioner fra andre fugle.

To racer – en nordlig og en sydlig.
Blåhalsen kan opdeles i en nordlig og sydlig udgave. Det er den sydlige underart, der i disse år i stigende grad indtager landet. I 2011 blev det første sikre ynglefund i nyere tid registreret på Sjælland. I de senere år har den sydlige underart bredt sig op igennem Jylland med et stigende antal ynglepar. Man tæller som regel ynglepar ud fra antal syngende hanner – og her kan Fyn nu også være med.

Annonce

Hør den sydlige blåhals synge:

Blåhalsen placerer gerne reden på jorden eller lavt i buske. Foto: Vasiliy Vishnevskiy, Dreamstime.
Blåhalsen placerer gerne reden på jorden eller lavt i buske. Foto: Vasiliy Vishnevskiy, Dreamstime.

Den sydlige blåhals (Luscinia svecica cyanecula) yngler nær vådområder med rørsumpe og spredte pilebuske i nærheden af vand. Her lever den især af insekter. Nogle af de hidtil nordligste lokaliteter er Ove Sø i Thy og fuglereservatet Vejlerne på Hannæs i grænselandet mellem Thy og Hanherred.
I Vejlerne er blåhalsen efterhånden blevet godt etableret, hvor der hvert forår kan opleves mange syngende hanner.

Annonce

Overvintrer i Afrika.
Tidligt på efteråret søger blåhalsen mod vinterkvarteteret. Den sydlige blåhals overvintrer på de afrikanske savanneområder. Nogle bliver dog i Middelhavsområdet. Blåhalsen er tilbage i Danmark i løbet af de første aprildage.

Den sydlige blåhals kendes på den hvide strubeplet. Den nordlige underart har orangebrun strubeplet. Foto: Foto: Juan Paplo Fuentes Serrano, Dreamstime.
Den sydlige blåhals kendes på den hvide strubeplet. Den nordlige underart har orangebrun strubeplet. Foto: Juan Paplo Fuentes Serrano, Dreamstime.

/JN
Kilder: DOF.dk, Naturstyrelsen. Lydoptagelse: Ruud van Beusekom/xeno-canto.org.

Annonce

Ugens mest læste

Annonce
Småbladet lind - Tilia cordata 150-175 cm

PlanteCenterFyn.dk

Småbladet lind - Tilia cordata 150-175 cm

Om sommeren, i juni og juli, prydes træet af små, gulhvide blomster, som ikke kun er smukke, men også udsender en behagelig og sød duft, der tiltrækker et væld af bier, sommerfugle og andre bestøvere. Dette gør Småbladet Lind til en vigtig ressource for b

799.00,-
Tip: Er du gået glip af vores artikler i det store Cyber Space? Tilføj nemt Naturmagasinet som foretrukne kilde til natur og friluftsliv på Google Danmarks natur på Google Formidling af Danmarks natur siden 2003 💚

Lignende artikler i samme kategori

- ANNONCE -

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur

- ANNONCE -