Jernspurven – havens mest utro fugl

Annonce
'Super-Frank køber ind' - Mats Eldøen - Bog

Saxo

'Super-Frank køber ind' - Mats Eldøen - Bog

Mød Super-Frank! Verdens cooleste superhelt! Eller måske faktisk ikke så cool. Og heller ikke så helteagtig. Faktisk går det som regel galt for Super-Frank, som løser meget små problemer med meget store virkemidler (lidt som at skyde gråspurve med kanoner

399.95,-

Jernspurve er i den grad deres partner utro. Det hele har dog et formål: hjælp fra flere fædre til at passe ungerne – og i sidste ende flere levedygtige unger på en sæson.

Jernspurven, der engang også blev kaldt brunelle, gør normalt ikke så meget væsen af sig i haven. Den lille spurvefugl lever en diskret tilværelse blandt krat og buske. Dog ser jeg den af og til på foderbrættet – også om vinteren, hvor mange jernspurve ellers trækker væk.
Også i fjerdragten er jernspurven klædt i beskedne, jordfarvede nuancer. Begge køn har (jern)gråt hoved.

Utroskab giver flere børn

Ungerne i reden kan have flere fædre. Foto: © Chdecout | Dreamstime.com.

En del fugle lever sammen i et livslangt forhold, hvis det er muligt. Det gælder bl.a. grågåsen og natuglen med flere, men hos jernspurven er der plads til sidespring. Det benytter begge køn sig af i stor stil.

Jernspurve lever i polygame forhold. Hunnen parrer sig villigt med flere hanner og det betyder at ungerne i reden faktisk kan have flere fædre. Hannen gør hvad han kan for at sikre, at han er faderen. Løsningen er at parre sig med hende talrige gange dagligt. Har hun været sammen med en anden han skjuler hun det ikke, men vender rumpen til hannen, hvorpå han med næbbet prikker på hendes åbning. Det får hende til at sprøjte sæden ud fra det forrige besøg, hvorpå den nærværende han parrer sig med hende.

Annonce

Det lyder komplekst, men der er mening med den hyppige sex. Hendes hanner tror at de er far til ungerne – og vil derfor hjælpe hunnen med at fodre hendes unger. På den måde kan hunnen opfostre flere unger end jernspurvehunner, der kun har én partner.

Reden placeres typisk i en tæt busk eller lignende. Ofte tæt ved jorden. Æggene er blå.

Annonce

Synger som en rusten trillebør

Om sommeren spiser jernspurven primært insekter, men om vinteren suppleres kosten med bær – og gerne frø som de andre fugle har drysset ned fra foderbrættet. Også sangen er beskeden, men alligevel særpræget og genkendelig når man først har øre for den. Nogle synes at den lyder lidt som en rusten trillebør, der kører gennem haven.

En jernspurv samler spildte frø under havens foderbræt. Størstedelen af de danske jernspurve trækker til overvintring i Vest- og Sydeuropa, men i milde vintre ses en del i danske haver. Foto: Niels Lisborg.
Kilder: Videnskab.dk, fugleognatur.dk, dofbasen.dk. Featured foto: © Mikalay Varabey | Dreamstime.com.

Annonce

Ugens mest læste

Annonce
'Natacha 22: Den blå spurvehøg' - Walthéry - Bog

Saxo

'Natacha 22: Den blå spurvehøg' - Walthéry - Bog

Natacha fortsætter med at læse i sin frygtløse bedstemors dagbøger og det bliver en levende rejse tilbage til fortiden.En øde ø i Stillehavet der viser sig ikke at være helt så øde endda

194.95,-
Tip: Er du gået glip af vores artikler i det store Cyber Space? Tilføj nemt Naturmagasinet som foretrukne kilde til natur og friluftsliv på Google Danmarks natur på Google Formidling af Danmarks natur siden 2003 💚

Lignende artikler i samme kategori

- ANNONCE -

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur