Duehale i haven – den kolibri-lignende aftensværmer

Duehalen - en træksommerfugl fra syd, der af og til forveksles med en kolibri.

Annonce
'Insectarium' - Dave Goulson og Emily Carter - Bog

Saxo

'Insectarium' - Dave Goulson og Emily Carter - Bog

Velkommen til Insectarium. Dette museum er åbent hele døgnet. Museet huser en utrolig samling insekter fra hele verden, lige fra smukke vandnymfer til gigantiske goliatbiller. Samlingen indeholder også sjældne og usædvanlige eksemplarer nogle af dem har

299.95,-

På lune sommerdage – ofte hen på sommeren, har jeg af og til besøg af den fåtallige sommerfugl Duehale. Den lille fyr har fulgt med lune vinde fra Sydeuropa. Imponerende at det lille insekt kan flyve så langt.

Duehalen kan stå stille i luften som en lille kolibri. På engelsk hedder den “hummingbird moth” – kolibri-sværmer. Foto: © Greenr | Dreamstime.com.

Det er ikke kun fuglene, der trækker. Også flere af vores sommerfugle er langdistanceflyvere – bl.a. admiralen og tidselsommerfuglen. En helt særligt gæst, der altid vækker opmærksomhed i haven er duehalen (Macroglossum stellatarum). Den hører til aftensværmerne, men er aktiv i dagtimerne.

Kolibri i haven?

Jeg har ofte fået henvendelse fra læsere af Naturmagasinet, der fortæller om besøg af en lille kolibri i haven. Selv om den måske godt kan ligne lidt er det ikke en kolibri, men duehalen, der evner at stå stille i luften på svirrende vinger foran blomsterne – og med sin lange snabel rækker ned i blomsterne efter nektar. Det er ikke uden grund at duehalen tidligere også blev kaldt for kolibri-dagsværmer. Et navn jeg faktisk synes bedre om. På engelsk hedder den “hummingbird moth” – kolibri-natsværmer. Det nuværende danske navn skyldes den due-grålige og fjeragtige pels på bagkroppen.

Annonce
Duehale fotograferet i haven. Her på frøkenhat. Foto: Niels Lisborg.

Oftest besøg i august

Hos mig har besøgene næsten altid været efter midsommer og hen i sensommeren i august. Måske er det efterkommere af de tidligere pionerer, der i forsommeren tog turen mod nord? De første duehaler observeres typisk i juni og er forældre til den kommende generation “danske” duehaler, der formentlig trækker sydpå igen.

Det er desværre ikke hvert år jeg ser den i haven, men det er altid en fin oplevelse og en velkommen gæst. Tænk at den har tilbagelagt ca. 2000 km – helt nede fra Middelhavslandene!

Duehale på torskemund. Foto: © Daniel Litov | Dreamstime.com.

Henter nektar fra havens blomster

Den voksne duehale (imago) kan ses på mange forskellige blomster. I haven besøger den gerne sommerfuglebuske, lavendel, frøkenhat og blåhat med flere. Larven lever på planten snerre, bl.a. hvid snerre og gul snerre. Den voksne sommerfugl overvintrer i sprækker, hule træer og udhuse, men meget sjældent i Danmark selvom det er observeret.

Annonce
Kilder: Lepidoptera.dk, naturbasen.dk, dr.dk. Frontfoto: © Verastuchelova | Dreamstime.com.

Annonce

Ugens mest læste

Annonce
Vandrensning tabletter - 50 stk

Backpackerlife.dk

Vandrensning tabletter - 50 stk

Highlanders vandrensnings tabletter er en essentiel del af ens backpacking pakkeliste - specielt hvis rejsen omhandler afsidesliggende treks eller ulande med dårligt drikkevand. Disse vandresnings tabletter gør dit drikkevand sikkert at drikke. Vandres

59.00,-
Tip: Er du gået glip af vores artikler i det store Cyber Space? Tilføj nemt Naturmagasinet som foretrukne kilde til natur og friluftsliv på Google Danmarks natur på Google Formidling af Danmarks natur siden 2003 💚

Lignende artikler i samme kategori

- ANNONCE -

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur