En snog i færd med at sluge en stor mus. Forinden har et sandt drama udkæmpet sig imellem en hugorm og snogen. Foto: Niels Lisborg
En snog på tyvetogt
af naturvejleder Niels Lisborg. Som så ofte før var jeg på tur med kameraet. Vejret viste sig fra sin bedste side og der synes at være masser af potentiale for at få nogle gode billeder i det begyndede efterår. Birkens blade var allerede ved at være gule – og højt over træerne i skovmosen fløj ravnen og lod sin hæse stemme rulle over landskabet.
Jeg fik øje på nogle bevægelser i vegetationen foran mig og så pludselig at det var en snog, der asede afsted med en stor mus i gabet. Lynhurtigt fik jeg kameraet skudklart og fulgte snogens anstrengelser gennem kameraets søger. Snogen, der ellers normalt ikke begiver sig af med mus og andre pattedyr, men holder sig til frøer og tudser, må have været heldig og overrasket musen – måske ved dens rede? Snogen fandt en plet, hvor den følte sig sikker og begyndte at lægge an til at sluge musen. Startende med hovedet begyndte snogen at vride kæberne ind over byttet. Da sker det utrolige!
Hugorm versus snog En rødbrun hugorm kommer langsomt glidende med spillende tunge. Giftslangen følger tilsyneladende snogens spor og tøver ikke da den når hen til snogen. Den får straks smag for musen og foran kameraet udspiller der sig nu et sandt drama, hvor de to slanger kæmper om musen. Hugormen griber fat om musen fra den ene ende og snogen fra den anden. Her går historien op for mig. Det må være hugormen, der med sin gift har bidt musen. Musen har efter biddet sprunget afsted gennem vegetationen før den til sidst er faldet om – dræbt af slangens gift. Hugormen kan med sit lugteorgan følge sporet af det flygtende, prisgivede bytte, men snogen må have kommet hugormen i forkøbet. Måske har snogen tilfældigt krydset musens spor og fundet musen liggende i sine sidste dødskramper.
De to reptiler kæmper et stykke tid, men snogen er større og kraftigere end hugormen og efter en ihærdig brydekamp trækker snogen afsted med musen og hugormen opgiver og glider væk i det høje græs. Se billederne herunder ved at klikke på foto:
En snog kæmper sig igennem den tætte vegetation med en mus i gabet. Snogen tager normalt frøer og tudser og det er sjældent den har held til at fange mindre pattedyr. Foto: Niels Lisborg.
Snogen er stærk nok til at holde hoved og forkrop højt hævet imens den glider gennem vegetationen - på trods af det tunge bytte i munden. Foto: Niels Lisborg.
Snogen har fundet en plet, hvor den føler sig ugeneret og begynder at gøre klar til at sluge sit bytte. Musen synes ganske stor - måske er det endda en lille rotte? Foto: Niels Lisborg.
Snogen drejer musen således at hovedet sluges først. Snogens kæber begynder at vride sig ind over byttet, der synes alt for stort! Foto: Niels Lisborg.
Pludselig glider en rødbrun hugorm frem med spillende tunge! Den har fært af musen - og her går den rette sandhed op for mig. Giftslangen har sandsynligvis dræbt musen med sit bid og har over en strækning fulgt sporet af den flygtende, døende mus. Snogen er tilfældigt kommet hugormen i forkøbet og set sit snit til at røve byttet! Foto: Niels Lisborg.
Hugormen har ikke tænkt sig at opgive sit bytte og selv om snogen allerede har slugt det meste af musens forkrop, griber hugormen fat i musen og begynder at trække. Foto: Niels Lisborg.
Et sandt tovtrækkeri er i gang imellem giftslangen og snogen. Ingen parter vil give sig og der trækkes i musen fra begge ender. Foto: Niels Lisborg.
Snogen er større og kraftigere end hugormen og det lykkedes den at vriste byttet fri af hugormens greb, hvorefter den lynsnart trækker byttet væk og forsvinder i den høje vegetation. Hugormen følger snogen kort, men opgiver så. Snogen var for stærk. Foto: Niels Lisborg.
Længere fremme dukker snogen frem ved en lille lysning. Endelig er der fred til at fortære byttet. Med vridende bevægelser vrikker snogen sine kæber længere og længere ind over musen. Foto: Niels Lisborg.
Hvad der først synes umuligt udspiller sig på trods. Det store bytte forsvinder lidt efter lidt i slangens gab og snart er der kun et stykke af musens lange hale, der stikker ud. Nogle minutter senere glider også halen ned. Den tyvagtige snog er mæt og behøver ikke at bekymre sig om mad i mange dage fremover. Foto: Niels Lisborg.
Naturmagasinet.dk bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse, herunder adgang til visning af videoer, integration med sociale medier og personligt tilpassede annoncer. Samtykke til cookies giver os også mulighed for at behandle data såsom browseradfærd og statistik på dette websted. Hvis du ikke giver samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det påvirke sidens visningsmuligheder og funktionalitet og dermed din brugeroplevelse.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
En snog på tyvetogt
