Lav et finsk komfur

Lav bål og bålmad ud af ét stykke brænde!

Annonce

Et finsk komfur – er et lille smart transportabelt bål, lavet ud af ét stykke brænde.

Et såkaldt finsk komfur, der også af og til kaldes et “skovkomfur”, er let at lave. Det er dekorativt som fakkel til havefesten, lys i vintermørket samt velegnet til madlavning i det fri.

Et finsk komfur (skovkomfur) er i princippet et bål lavet ud af ét stykke brænde. Et skønt hyggebål – og også velegnet til madlavning. Foto: Niels Lisborg.

Sådan gør du:

Man skal bruge et stykke tørt træ – helst med en diameter på mindst 20 cm – og helt i løvtræ, da løvtræ ikke gnistrer på samme måde som nåletræ. Tag evt. et stort stykke brænde, der ikke er flækket. Stil det på højkant og sav 3-4 spor ned igennem træet som vist på fotoet.
Det er selvfølgelig lettest med motorsav. Det giver samtidig også et godt bredt savspor, der sikrer godt med ilt til ilden. Sav ca. 2/3 ned igennem stammen.

Komfuret tændes ved at fylde lidt letantændeligt savsmuld og tørt græs ned i savsporene og antænde dette. Det er naturligvis endnu lettere hvis man bruger lidt tændvæske.

Et “finsk komfur” er let at lave. Lav blot nogle længdesnit et stykke ned i en stamme. Best i løvtræ. Antænd med lidt lampeolie eller papir og savsmuld.

Lav mad på komfuret.

Den antændte stamme kan bruges som en kogeplade på et komfur. Placer en pande eller gryde på den plane endeflade og tilbered den ønskede mad. Meget velegnet til f.eks. spejlæg. De fleste bruger dog nok træstykket som en hyggelig, dekorativ og billig fakkel.

Her lavet en omelet i pande. Et finsk komfur er også ideelt til en gang pandekagebagning. Foto: Niels Lisborg.

Komfuret brænder flot og længe. God fornøjelse.

Bålet er et naturligt samlingssted og noget næsten alle føler sig draget af. I tusindvis af år har mennesker samlet sig om bålet. Bålet har betydet overlevelse, mad og varme, men også tryghed og hygge.
At sidde en aften og lade sig hypnotisere af de dansende flammer og lytte til de gnitrende gløder er ren helse for sjælen.

Et finsk komfur er en enkel, simpel måde til et hyggebål. Foto: Niels Lisborg.

Husk: Som altid ved brug af åben ild skal man være opmærksom på brandfare. Grav evt. stammen ned så den ikke vælter.


- Annonce -

Ugens mest læste

Annonce
Tip: Er du gået glip af vores artikler i det store Cyber Space? Tilføj nemt Naturmagasinet som foretrukne kilde til natur og friluftsliv på Google Danmarks natur på Google Formidling af Danmarks natur siden 2003 💚

Lignende artikler i samme kategori

- ANNONCE -

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur

- ANNONCE -