Danmarks fugleedderkop på frierfødder

Annonce
'Hvorfor? Alverdens viden til nysgerrige hjerner' - Bog

Saxo

'Hvorfor? Alverdens viden til nysgerrige hjerner' - Bog

Hvad er der inde i en pyramide? Hvor mange stjerner findes der? Hvorfor har en helikopter en propel på halen? Hvad er en regnbue? Hvorfor er man kilden? Hvilken edderkop er den største? Med de fantastiske billeder og de enkle forklaringer går det legende

284.95,-

Danmarks fugleedderkop!
Om efteråret kommer hannerne op af deres rør og vover sig frem på overfladen for at finde hunnernes spind.

Den danske repræsentant for fugleedderkopperne (Atypus affinis) er ganske beskeden i farverne. Den er fløjlsbrun med en tone af violet. Efter danske forhold er edderkoppen ganske stor. Hunnerne kan i kropslængde nå ca. 2 cm. Hannerne er mindre og mørkere.
Arten ses stort set kun om efteråret, hvor hannerne dukker frem fra deres huller for at lede efter hunner.

Store giftkroge
Edderkoppens særlige kendetegn er de meget store giftkroge. Giftkrogene er fremadrettede ved hug. Biddet er kraftigt, så vær varsom med at tage edderkoppen op i hånden, selvom edderkoppen regnes for ufarlig for mennesker!

Annonce
Atypus affinis har ret store giftkroge, men er ufarlig for mennesker. Foto: Niels Lisborg/NaturGrafik.dk

Foretrækker sydvendte, lune skråninger

Fugleedderkoppen findes gerne på sydvendte varme skråninger, hvor den med sine tætte, kraftige ben er tilpasset til at leve i jorden. Hver edderkop har sin egen rørtunnel, der kan være 30-40 cm dyb. Edderkoppens tunnelrør af spind stikker 4-5 cm uden for overfladen og fungerer som en kamufleret fælde. Kravler en flue, bænkebider eller andet spiseligt hen over spindet kan edderkoppen indefra hugge sine giftkroge op i byttet, der herefter trækkes ned i dybet.

Edderkoppen ses forenden af sit overjordiske rørspind. Når et bytte kommer forbi hugger edderkoppen sine giftkroge op igennem spindet og byttet trækkes lynhurtigt ned i den underjordiske tunnel. Foto: Niels Lisborg/NaturGrafik.dk.

Dukker frem af jorden om efteråret

Om efteråret kommer hannerne op af deres rør og vover sig frem på overfladen for at finde hunnernes spind. I oktober er det derfor bedst at kigge efter arten. Det er ikke uden dødsforagt, at hannen vover sig ned i hunnens gang. Ikke alle slipper ud i lyset igen.
Selvom edderkoppen betegnes “fugleedderkop” er fugle dog ingenlunde på menuen. Edderkoppen lever af de jordsbundsdyr og insekter, der betræder dens spinderør, der kan være godt skjult af sandkorn.

Annonce

Den danske fugleedderkop – der også betegnes nordlig fugleedderkop eller tapetserfugleedderkop kan blive ret gammel – omkring 10 år.
/MR

I forhold til en repræsentant for fugleedderkopperne er den danske udgave beskeden i størrelse, men alligevel ret fascinerende. Foto: Niels Lisborg/NaturGrafik.dk.
Kilder: Arkive.org, NaturhistoriskMuseum.dk, Lars Lind m.fl.

Annonce

Ugens mest læste

Annonce
'Hej med dig, edderkop!' - Hanna Albrektson - Bog

Saxo

'Hej med dig, edderkop!' - Hanna Albrektson - Bog

Edderkoppen spinder sin stærke tråd og væver fine spindelvæv. I spindelvævet kan edderkoppen fange sin mad. Men der findes andre, større dyr, der synes, at edderkoppen selv ser ud som en lækkerbisken. Og så gælder det om at gemme sig! Hej med dig, edderko

359.95,-
Tip: Er du gået glip af vores artikler i det store Cyber Space? Tilføj nemt Naturmagasinet som foretrukne kilde til natur og friluftsliv på Google Danmarks natur på Google Formidling af Danmarks natur siden 2003 💚

Lignende artikler i samme kategori

- ANNONCE -

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur