Skovskaden – skovens vagtpost

Annonce

Skovskaden bliver også kaldt for “skovtelegrafen”. Dens hæse skrig lyder ofte over skoven, når der er fare på færde eller en fredsforstyrrer er på spil.

Skovskaden kaldes også for skovtelegrafen, da den vagtsomt advarer mod fare og fjender. I efteråret har den travlt med at samle forråd til vinteren. Foto: © Burton | Dreamstime.com.

Fra barnsben har jeg lært mig skovens fugle – og her er skovskaden en af de første og nemmeste at lære. Ofte har jeg listet gennem skoven – enten i ærinde som jæger eller naturfotograf – og dér blevet opdaget fra trætoppene, hvorpå skovskaden telegraferer til hele skoven at der er “ugler i mosen”.

Hør skovskaden alarmere her:

Heldigvis er det ikke altid at skovens dyr tager alvorlig notits af skovskadens advarsler. De ved hvor emsig vagtposten er. Rådyret stivner dog og kikker op ved skovskadens skræppen. Den holder op med at tygge på de unge egeblade og ørenes paraboler scanner landskabet.
Ingenting. Snart gumler den igen og går videre til næste lille egetræ for nye forsyninger.

Råen kigger op et øjeblik. De store ører søger efter lyde, der ikke passer ind i den normale lydkulisse. Foto: Niels Lisborg.

Lær nattens lyde at kende.

Skovskaden er en formidabel vagt. Den alarmerer højlydt omgivelserne med sin hæse stemme, hvis der er fare på færde – hvad enten det er en ræv eller en skovtursgæst. Foto: © Monika Surzinova | Dreamstime.com.

Selv som soldat i sin tid havde jeg fordel af kendskabet til dyrenes lyde – særligt dyrenes natlige advarselslyde. Måske var det blot en ræv? – eller måske var en “fjendtlig” hjemmeværnspatrulje på vej gennem skoven? Viben, der også betegnes “månefugl” da den også kan være aktiv i nattetimerne, er en formidabel vagtpost. Ofte har jeg hørt viberne ude over engen skælde ud i mørket.
Også rådyret har sin egen advarselslyd. Mange jægere nikker genkendende til råvildtets smælden, der nærmest kan sammenlignes med en hæs gøen. En lyd råvildtet bruger, hvis det bliver mistænkeligt over for noget, en fjende eller noget ukendt, potentielt farligt.
Læs mere om nattens lyde.

Se også: Skovskaden planter egetræer.

Lydoptagelse: © Marco Dragonetti, xeno-canto.org. Featured foto: © Petrsalinger | Dreamstime.com.

- Annonce -

Ugens mest læste

Annonce
Tip: Er du gået glip af vores artikler i det store Cyber Space? Tilføj nemt Naturmagasinet som foretrukne kilde til natur og friluftsliv på Google Danmarks natur på Google Formidling af Danmarks natur siden 2003 💚

Lignende artikler i samme kategori

- ANNONCE -

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur

- ANNONCE -