Svanen går over på energispareprogram når vinteren for alvor sætter ind
En hård vinter tager livet af mange fugle. Mens mange småfugle sætter alt ind på at søge føde og udnytte vinterens få lyse timer, har svanerne en anden metode. Hos knopsvanen, vores nationalfugl, klares hårde kuldeperioder ved at svanen skruer helt ned for energien og blunder sig frem til bedre tider.
Svanerne lever af planteføde, som de finder i søer og lavvandede fjorde, hvor de kan nå bunden med deres lange hals. Når kolde vinterperioder lukker vandspejlet med is fjernes også svanernes adgang til deres fødekammer.
Svanerne søger umiddelbart mod åbne isvåger, men også her bliver fødegrundlaget hurtigt begrænset og i stedet for at trække væk og lede efter isfrie lavvandsområder, putter svanerne hovedet under vingen og lægger sig til hvile på isen. Simpelthen for at spare på energien og håbe på snarlige, bedre tider. En passiv knopsvane på isen er derfor sjældent i nød som mange tror. Den er blot gået over på sit energispare-program.
'Fugle i munden' - Samanta Schweblin - Bog
Saxo
199.95,-
Sidst på efteråret vejer en velnæret voksen knopsvanehan cirka 12 kilo, hvoraf de 3 kilo er fedt. Når svanen er i ro, forbrænder den cirka 65 gram fedt om dagen. Med 3 kilo fedt på kroppen, rækker det til seks-syv uger på vågeblus uden vand og mad.
En svane, der møder vinteren sund og velnæret kan tåle at tabe 3-4 kg af sin vægt. Kræver en langvarig vinter yderligere passiv fedtforbrænding, hvor svanens vægt når under de 8 kg, vil svanen være i overhængende fare for at dø af sult.
Annonce'Den femte kvinde' - Henning Mankell - Bog
Saxo
139.95,-
